Fysioterapi

Fysioterapi er en behandlingsform, hvor kroppen bliver undersøgt og behandlet som en helhed, hvormed smerter og gener kan behandles med høj effekt.
Hos Manuel Terapi Thisted tager vi ikke kun udgangspunkt i dine symptomer, men har også fokus på dit sygdomsforløb, skadeshistorik, kropstype samt de dele af kroppen, der ikke bevæger sig optimalt.

Hos os bliver du grundigt undersøgt og behandlet. Der er fokus på, hvordan dine smerter eller gener er opstået, således du efter endt behandlingsforløb, får indsigt og øvelser med hjem, som hjælper dig til at forblive smertefri.

Fysioterapi kan afhjælpe en lang række af smerter og gener som f.eks. ryg- og nakkesmerter, skuldersmerter, knæproblemer, ankel- og fodgener, hovedpine og svimmelhed, skadeshåndtering efter job/fritid/sport.



Lad os finde din rette behandling

Hvorfor Fysioterapi?

Fysioterapi har fokus på hele kroppens bevægelighed, muskulatur og funktionsevne. Vi vil desuden rådgive og instruere dig i få og effektive øvelser, du selv kan lave for at holde dig smertefri.


Lindrer både akutte og kroniske smerter
Bidrager til at bevare bevægelighed og funktionsevne
Genoptræning efter sportsskader og overbelastning
Genoptræning efter sygdomsforløb

Hvad kan Manuel Terapi Thisted hjælpe dig med?

Manuel Terapi Thisted er specialist indenfor diagnostik og behandling af en lang række årsager til smerter og gener fra sygdomme og skader. Vi tilbyder en bred vifte af forskellige behandlingsteknikker, som kan hjælpe på netop dine udfordringer.

Du kan se en liste her med eksempler på, hvad vi dagligt behandler.

Hvilken behandling skal du vælge?

Tænk ikke så meget på hvilken behandling, der er rigtig for dig. Vi sammensætter det rette behandlingsforløb, som vi vurderer, vil hjælpe dig bedst ud fra de mange forskellige behandlingsformer og -teknikker, der tilbydes.

Se hvilke behandlingsformer vi tilbyder her

Du kan booke en aftale, hvor du blot skal tage stilling til om du ønsker 25 eller 45 minutters behandling.

25 minutter: En behandlingslængde, som du normalt kender det fra et forløb ved fysioterapeut. Hos os er fokus på reel behandling af dig, og ikke blot fokus på træningsøvelser. Denne behandlingslængde er til dig, som ikke f.eks. kan afsætte mere tid grundet arbejde eller bare har brug for en hurtig og effektiv behandling.

45 minutter: Giver mulighed for mere dybdegående behandling, hvor alle kroppens ressourcer og svagheder tages med i regnestykket. Det er her der er tale om behandling af kroppen som en helhed, hvor synergien af alle skavanker behandles samlet.

Hvordan foregår mine behandlinger

Behandlingerne spænder bredt, hvorfor du bl.a. vil kunne opleve;

  • Blid massage
  • Hårdere manuelle greb
  • Afslappende Kranio Sakral terapi teknikker
  • Osteopatiske metoder (f.eks. hvor der både arbejdes med eller imod vævets bevægepræferencer)
  • Manipulative teknikker (kendt fra kiropraktik)
  • Alt kan suppleres med  Giga-laser, optapening og akupunktur

Behandlinger

Åbningstider

Mandag - kl. 08:00 - 16:00
Tirsdag - onsdag kl. 08:00 - 18:00
Torsdag - fredag kl. 08:00 - 15:00
1. Lørdag i måneden kl. 08:00 - 15:00

Udenfor normal åbningstider:

Åben efter aftale - ring eller skriv.
envelopephonemap-markercrossmenucheckmark-circle